Nå, nu har jeg været ude med Chivas, både sidst på eftermiddagen i går, og nu her, og det er faktisk lykkedes at få lavet nogle ganske ok dirigeringsapporter og et par fine fremadsendelser Jeg har dog ikke turdet at forsøge mig uden for haven, siden det gik galt i går, jeg syntes at det var vigtigere at Chivas fik nogle succesoplevelser med øvelserne, som han kan have i baghovdet i morgen, frem for at øge sværhedsgraden.
Så nu må vi jo bare vente og se...
Jeg har også i dag fået bestilt bogen "Lydighedstræning i Teori og Praksis", som jeg sådanset er blevet anbefalet for flere år siden Men jeg syntes dælme at det er mange penge for en bog, men nu kommer der snart en lille ny vaps og forhåbentlig kommende lydighedsstjerne i huset, så nu måtte jeg hellere få taget mig sammen
Ja, så var man jo lige sådan et fjols af en hundeføere, der fik ødelagt sin hunds dirigeringapport igen, nu hvor den for første i gang i et halvt år var begyndt at se fornuftig ud igen... Og man fik jo ikke bare ødelagt apporteringen, nej nej, man fik da lige startet en hel kædereaktion og fik også ødelagt udløbet til keglen og der med gjort hunden usikker på udløbet til feltet også
Så jeg har godt nok lige fået travlt de næste halvanden dag, der er tilbage inden vi skal til Esbjerg Lige nu har jeg mest lyst til bare at opgive, men jeg må jo prøve at gå ud igen lidt senere i dag og se om vi kan få rettet bare lidt op på det igen -selvom jeg nu, nok ikke lige skal regne med at det kommer til at lykkedes os at få forbedret vores point i fra prøven i Brørup, synderligt
Så er der kun to dage til Chivas og jeg skal give vores andet forsøg i Eliteklassen og jeg kan godt mærke at jeg er noget mere nervøs end jeg plejer at være, nok fordi der kommer temmelig mange og jeg forstiller mig at de nok vil tænke; ”hvad pokker laver de dog i Eliteklassen?” Forhåbentlig falder nerverne lidt til ro, når vi først kommer i ringen, det plejer de da i hvert fald
Desværre er Chivas ikke helt så klar som jeg havde håbet på at han ville være på dette tidspunkt, men langt hen af vejen er det jo min egen skyld Jeg vil dog gerne give den lange vinter og den megen sne, lidt af skylden, meeen, nu er det jo trods alt et stykke tid siden sneen forsvandt, så jeg må selv tage størstedelen af skylden, i det jeg er lidt for god til at stresse mig selv over alt muligt, når der er noget (ikke hunde relateret), der ikke er helt styr på, og der har været et par ting der har taget lidt tid at få styr på, så det er desværre ikke blevet til helt den mængde træning med Chivas som jeg ellers havde tænkt mig, og kvaliteten har heller ikke altid været lige god
Der er dog sket lidt fremskridt; Dirigeringsapporteringen, som er en af de øvelser der har voldt størst problemer, er blevet væsentlig bedre, og i torsdags lavede Chivas for første gang siden efteråret, en dirigeringsapportering, et andet sted end her hjemme, uden tøven og uro Tempoet var dog i den noget langsommere ende, fordi han stadig ikke føler sig helt sikker på den øvelse, men det forgik direkte og helt uden uro eller ”spørgsmål” fra Chivas, om det nu også var det rigtige han gjorde Og her til aften har han lavet øvelsen her hjemme i haven, i fint tempo. Så det går helt klart fremad med den
Stå i indkaldet, er stadig generelt set bare noget skidt, han kan lave nogle rigtig fine stop når han lige er i det helt rette gear, men oftest er det desværre ikke godt nok Til gengæld plejer dækken at være ganske flot –efter min mening, han lander som regel ikke som et flyvende tæppe, som nogle gerne vil have, men jeg er godt tilfreds med hans dæk under indkald
Springapporten er jeg ret spændt på, hvordan Chivas vil håndtere til prøven på torsdag, herhjemme laver han den 99% af gangene, perfekt, i både opsamling og aflevering, men andre steder kan han stadig godt være slem til at tøve og fjumre en del med metalapporten inden han samler den op, afleveringen, plejer dog også at være i orden fremmede steder, men det kræver jo lige at han samler den op og kommer ind med den, inden han kan aflevere…
Resten af øvelserne kan han generelt godt, uden nogen videre problemer, de er ikke perfekte og der er nogle småting vi stadig arbejder på at få rettet til, men såfremt han selv vil, så kan han lave øvelserne uden de store problemer.
Men alt i alt er der ikke noget af det han er 110% sikker eller rutineret i, endnu, så resultatmæssigt er mine forventninger ikke så høje. Målet er primært at det ikke går dårligere end sidst vi var oppe, og så håååber jeg da på en lille forbedring af pointene.
Så jeg sætter min lid til at mine dejlige hvalpe og dygtige hvalpekøbere hiver lidt ære –og nogle røde bånd og titler, med hjem Både Koda og Tallic fra A kuldet skal nemlig op i LP1 og Koda skal også op i Rally begynder klassen, på torsdag, Så jeg er sikker på at der bliver nok glæde sig over, selvom Chivas og jeg selv nok ikke kommer til at bidrage med noget storslået resultat.
Lørdag kørte mig og Chivas sammen med Linda og Koda til Sabro hvor vi mødtes med en flok andre hundetosser til lidt træning, gåtur og fælles pizzaspisning Det var en rigtig god dag, Chivas blev meeeget forelsket i en fin Stabyhoun tæve, han holdt dog fin fokus på mig og arbejdet når vi lavede noget, men så snart vi slappede af kunne han ligge og holde nogle lange pive/hyle koncerter så snart Asta var i nærheden, hun var dog temmelig kold og fandt ikke Chivas’ forsøg på at komme nær hendes bagdel, helt så smigrende som de ellers garanteret var tiltænkt fra Chivas’ side Så han måtte nøjes med at lige og pive og kigge forelsket på hende.
Træningen gik fint, dog havde Chivas noget besvær med at finde feltet der lå lidt op ad bakke, så jeg valgte ikke at forsøge med dirigeringsapport og indkald med stå og dæk, som han i forvejen har svært ved. Springapportering med metal apport gik nogenlunde OK, han tøvede lidt inden han samlede metalapporten op, men krævede ingen ekstra kommandoer, hjemme og andre steder hvor der ikke er så mange forstyrrelser, tøver han stortset aldrig ved metalapporten mere, så det er i hvert fald gået fremad.
Tak til alle for en god dag, især til Linda for turen og Trine for at ligge hus til fællesspisningen og for de dejlige billeder af Koda –og søde Vilya, ikke at forglemme
Søndag stod på afslapning, ja altså, Chivas var ikke træt, han var såmænd ganske frisk og klar igen søndag morgen som han plejer, men for mit eget vedkommende så det lidt anderledes ud, så bortset fra at vi havde gæster om eftermiddagen, så blev det meste af dagen tilbragt på sofaen.
I dag har jeg så været i gang med at lave hjemmelavede godbidder, hvilket naturligvis blev nøje overvåget af 3 par forventningsfulde hundeøjne. Og da de var færdige skulle de selvfølgelig afprøves, så Chivas og jeg gik ud i haven og lavede blandt andet lidt dirigeringsapport, hvilket faktisk gik ret godt, nok noget af det bedste han har lavet i lang tid, på trods af at vi lage ud med venstre, som ellers er den han har sværest ved, så det var rigtig dejligt og godbidderne blev godkendt Flica og Cody har selvfølgelig også prøvesmagt og godkendt mit kolonariske projekt, som bestod af: 1 dåse Tun i vand (drænet), 1 æg og ca. 1 spsk. Mayonaise det blev rørt sammen og puttet i en fryse pose hvor i jeg klippede et lille hul i hjørnet og pressede tunblandingen ud i et par lange pølser på en bageplade med bagepapir, hvorefter de blev bagt/tørret i oven, først en halv time ved 125 grader varmluft og derefter endnu en halv time ved 50 grader varmluft. Da de var kølet lidt af skar jeg pølserne i passende stykker, og så smed jeg lige de afskårede stykker på bagepladen igen og gav dem 15 minutter mere ved 50 grader varmluft. De færdige godbidder krummer ikke og de fedter næsten heller ikke - Først forsøgte jeg at forme dem som bitte, bitte små frikadeller med en teske, hvilket egentlig også fungerede ok, men det var efter min mening lidt for besværligt af få dem helt ned i passende godbids-størrelse uden alligevel at skulle hen og skære i de færdige stykker, så det var lidt nemmere med ”pølse-metoden”
Det er jo ikke det voldsomme der er sket her på bloggen, eller hjemmesiden i det hele taget, de sidste par måneder, men generelt set så er det ikke meget der er sket på hundefronten det sidste stykke tid, så der har ikke været så meget at berette om.
Da jeg i slutningen af 2009 sad og kiggede på DKK’s kalender over planlagte prøver for 2010, var jeg egentlig noget irriteret over at der ikke var planlagt nogle LP prøver på den side af Storebæltsbroen –og syd for Randers, før i Maj måned, men det skulle jo så vise sig at være godt nok alligevel, for med den lange vinter og megen sne, er det godt nok ikke blevet til det store med træningen Jeg kan sådan set godt lide både vinter og sne, meeen, i forbindelse med hundetræning er det nu ikke så praktisk med sne i flere halve meters højde, faktisk har gåturene alene, været en anelse besværlige, for her ude på landet er der jo ikke noget der hedder ryddede stier og fortove, så vi har kunne vælge enten at traske rundt på vejen, eller forsøge at kæmpe os frem i sne til knæene
Men nu, ser det da ganske ud som forår og jeg er efterhånden kommet ordentligt i gang med træningen igen I tirsdags var Chivas og jeg ude og træne sammen med Linda og Koda og så fik jeg lige Linda til at filme en fremadsendelse.
Det var dog ikke lige den bedste af de fremadsendelser Chivas lavede den dag, der blev filmet, men det er så lidt min egen skyld, da jeg lige inden optagelsen, havde lavet apportering ved den samme kegle og Chivas har stadig svært ved elite apporteringen (men det bliver da heldigvis bedre), så Chivas tøver noget, ind til det går helt op for ham at det er en fremadsendelse vi har gang i nu
Alt i alt går træningen udmærket i øjeblikket, det er stadig apporteringen og indkald med stå og dæk, der halter mest, det ser dog ud til at gå fremad med dirrigeringsapporten og i indkald med stå og dæk er det mest stå’en der er et problem, forhåbentlig kommer det også på plads på et tidspunkt.
Flica og Cody er selvfølgelig også ude og lave lidt en gang i mellem og ihhh, hvor ville det da være dejligt hvis Chivas havde Flica’s flotte, rolige og faste greb om træapporterne! Ikke fordi Chivas tygger, men han kan godt holde lidt uroligt på apporten og næsepinden.. Og ihhh hvor ville jeg dog også gerne, hvis Chivas ville lave nogle lige så flotte stop i indkald med stå, som Cody! Gu’ ve’ om man kan lave en kloning af de tre??
Efter at have været syg i 4 uger, lige fra starten af december, er hundene og jeg endelig ved at være kommet lidt mere i gang i igen –så meget som det nu kan lade sig gøre pga. sneen
Mens jeg var syg, arbejdede Chivas og jeg, når jeg ellers følte mig frisk nok til det, lidt med springet, og det at apporten kan lande skævt og han altid skal springe både frem og tilbage alligevel. Og det er gået godt, men vi har måtte ligge det på hylden de sidste par uger, da jeg ikke har et rigtigt LP spring, men kun et par slalompinde med holdere og en bom, og de pinde kan simpelthen ikke komme i jorden i øjeblikket, faktisk kan jeg ikke engang få dem OP ad jorden, der hvor de står når de ikke bliver brugt
Det er mest småting vi arbejder med i øjeblikket, dels fordi sneen sætter lidt begrænsninger og dels fordi min lidt langvarige sygeperiode har degraderet min i forvejen jævnt dårlige kondi, til at være absolut ikke eksisterende, og jeg kan stadig få nogle grimme hosteanfald hvis jeg bliver for forpustet, så vi tager det stille og roligt i øjeblikket.
Vi har arbejdet lidt med apport af udlagte genstande, hvilket egentlig er gået ganske godt, den er i hvert fald ikke sikker endnu, men taget i betragtning af at vi kun har arbejdet med den en håndfuld gange over de sidste par måneder, er jeg fint tilfreds med fremgangen og håber bare at det vare ved.
Og ellers så er det småting som skiftet fra stå til sit i stillingsskift vi arbejder med, da Chivas har det med at lave et lille ”hop” hvor han trækker bagdel og bagben ind under sig, når han skal fra stå til sit. Han er godt klar over at jeg ønsker at han skal blive tilbage når han skifter position og kompensere så ved at trække forbenene godt tilbage når han sætter sig ned, men det hjælper jo ikke rigtig når han har rykket bagdelen frem Så det arbejdes der koncentreret på at få ham til at forstå. Alle andre skift som; Sit til dæk, dæk til stå, stå til dæk, dæk til sit og sit til stå er fine
Indkald med stå og dæk har vi også jævnligt fat i og den anden dag fik jeg filmet et ret fint indkald når jeg selv skal sige det. Chivas var dog begyndt at sætte farten en smule ned inden stå kommandoen, men jeg må indrømme at det ikke bekymre mig så meget, for det første anser jeg sandsynligheden for at han vil gøre noget lign. til en prøve, for rimeligt lille og for det andet, så vil jeg hellere trækkes et par point for for langsom hastighed, frem for at miste positionen fordi han ikke stopper hurtigt nok… Så i første omgang er det selve stoppende jeg fokusere mest på.
Men Chivas er skam ikke den eneste der har været i gang! Næsten 13 år gamle Cody er også blevet støvet af og har været ude og lave lidt lydighed igen, da han ikke virker helt så tilfreds med sin pensionist tilværelse som han har gjort. Cody høre jo ikke helt så godt mere, så jeg skal lige tænke mig lidt om med hvad jeg kan lave med ham af øvelser og første gang valgte jeg så at prøve med lidt stillingsskift og indkald med stå, da jeg kan bruge meget tydelige håndtegn til begge øvelser. Og Cody var bare super god og havde det SÅ sjovt. Jeg fik det filmet og når jeg selv skal sige det, så er den video VIRKELIG værd at se!!!
- Hvor ville det dog være dejligt hvis Chivas ville lave nogle lige så flotte stop i indkaldet. Jeg er vildt stolt af min gamle dreng!
Så er det atter tid til et overblik over året der er gået og et lille kig frem mod det nye år der er begyndt.
Flica er nu blevet 10 år og er lidt gigtplaget, men med hjælp fra diverse kosttilskud og en slankekur, ser det i øjeblikket ganske fornuftigt ud og hun nyder sin pensionist tilværelse.
Cody der bliver 13 år til april er naturligvis også pensioneret, de sidste par år har han dog været med til DKK kreds 3’s vinterskue i januar/februar måned, for hyggens skyld, men det kommer han ikke i år. Inden for det sidste halve års tid har vi rigtig kunne mærke på Cody at han er begyndt at blive gammel, hørelsen er bestemt ikke hvad den har været og nogen gange får man den tanke at han enten er blevet lidt små-senil, eller måske endda har mistet livsmodet Men når jeg så kommer ud med madskålen om morgen til hans og Flica’s daglige fodersøg, ter han sig stadig som en fjollet ung hund og bortset fra den svækkede hørelse, er han også i helt fin form rent fysisk og han følger uden problemer med på gåturene i alt slags vejer og uanset hvor lange de er –om end han ofte går lidt i sin egen verden, men herhjemme virker hans tildens til at gå i sin egen verden, endnu mere udpræget og vi kan efterhånden fornemme hvor det bære henad med Cody, men om det er et spørgsmål om halve eller måske flere hele år, det er ikke til at sige…
For Chivas der bliver 4 år til marts, har 2009 været et rimeligt stille år rent prøvemæssigt, vi stillede op i LP3 et par gange for at holde prøveformen nogenlunde ved lige. Den første prøve vi stillede op i, vandt vi, selv om det ikke var med specielt høje point. Ved næste prøve lavede Chivas et rigtig fint resultat, blev 3. vinder og kvalificerede sig til DM i LP3, så i den sidste weekend i august drog vi af sted til DM hvor Chivas igen gik rigtig godt, men desværre var vi uheldige med to øvelse, så det samlede resultat blev ikke noget at prale af –DM er vist ikke lige vores ting I oktober stillede vi så op i LP3 for sidste gang, men Chivas var ualmindeligt ukoncentreret, så det blev ikke lige frem nogen smuk afslutning på LP3 tiden… I slutningen af november, debuterede Chivas så endelig i eliteklassen, vi stillede op for at se hvor vi stod i forhold til denne svære klasse og se om mine egen forventninger holdt stik og det gjorde de heldigvis Det blev ikke til nogen præmiering, men det havde jeg heller ikke regnet med, jeg viste at vi ikke var klar til denne klasse endnu, og det var som sagt heller ikke derfor vi stillede op. Men Chivas arbejdede pænt med det ting han kunne og mine forventninger til hvad vi skal arbejde på viste sig at holde stik, så nu går vi i træningslejer og så kommer 2010 til at stå på et par eliteprøver så vi kan samle lidt erfaring i denne klasse, der er helt ny for os begge og forhåbentlig få nogle prøvesucceser, om det så også føre til en elitetitel i år det må tiden vise og hvis ikke, så har vi jo stadig tiden for os
Til næste sommer håber vi at få en ny lille tøs i huset, der gerne skulle blive en lille lydighedsstjerne og forhåbentlig med tiden få et kuld hvalpe eller to :o) Det glæder jeg mig super meget til!
Vores først kuld hvalpe fyldet 1 år d. 20. september 2009 og jeg vil gerne takke mine skønne hvalpekøbere for at have givet ’mine’ hvalpe sådan nogle fantastiske hjem! Jeg har haft fornøjelsen af at måde alle hvalpene fra A kuldet mindst én gang siden de flyttede herfra og flere af dem ser jeg jævnligt og det er en sand fornøjelse at se hvor godt de har udviklet sig; harmoniske, glade, velafbalanceret og trygge. Og derudover også en stor tak til ejerne der repræsentere mit opdræt på bedste vis, ikke alene i dagligdagen ude i samfundet, men også ved udstillinger og prøver, hvor de også allerede klare sig super godt, jeg er meget stolt af jer alle sammen!
D. 1. december, fyldte Flica 10 år, det var en stor glæde, især fordi jeg ved denne tid sidste år, var noget i tvivl om hun ville nå sin 10 års fødselsdag, da hun begyndte at vise tegn på gigt Men siden da har hun dagligt fået diverse kosttilskud og det ser virkelig ud til at have haft en positiv effekt og hun ser meget bedre ud i år Derudover har hun også været på skrump hvilket også virkelig har hjulpet og jeg tror at hun nu er klar til at vi kan sætte hendes motionsmængede lidt op, så vi kan få banket de sidste 1-2 kg. af sidebenene Foruden kosttilskuddene og slankekuren har hun også fået et dækken til de meget kolde og/eller våde dage, jeg føler mig godt nok lidt fjollet når jeg står og give en så tykpelset hund som Flica dækken på, men det er jo blevet vældig moderne med hundedækner efterhånden, så hun falder fint ind i mængden
Lige i øjeblikket bliver det dog ikke til så meget motion for hverken Flica eller nogle af os andre, da jeg er syg og nu har været det i over en uge, det er simpelthen død irriterende! I går var jeg ved lægen, som kunne fortælle mig at det er influenza, hvilket undre mig noget for jeg plejer ellers at være døden nær (når jeg selv skal sige det ), når jeg har influenza og det er jeg (heldigvis!) ikke nu. Men irriterende er det i hvert fald, især fordi jeg ikke er så syg at jeg kan sove det meste af tiden væk, men jeg er heller ikke så rask at jeg kan fortage mig noget særligt, så jeg er ved at være temmelig rastløs efterhånden.
Og det er jeg ikke ene om! De første en til to dage, syntes Chivas at det var ganske hyggeligt at både mig og dynen lå på sofaen, men nu syntes han vist efterhånden at det er så som så med hyggen, nu vil han helt afgjort gerne ud og lave noget igen! Nu er det halvanden uge siden han har været ude og lave noget og han ligger klar hele tiden, hver gang jeg rør på mig ryger han op med et blik der bare siger ”Er det nu? Er det nu vi skal ud og lave noget?? ) Men han bliver skuffet hver gang, den lille stakkel, det er snart ikke til at holde ud mere så jeg håber virkelig at det influenza halløj er ved at være på retur! Selv de to gamle er begyndt at være lidt rastløse, selvom de jo ellers ikke er så aktive som Chivas til hverdag, men nu hvor alle aktivitet har været skåret ned til et minimum i 1½ uge, syntes Flica og Cody heller ikke at det er sjovt mere Og personligt glæder jeg mig også til at tage dem alle 3 med ud på en rigtig, god lang gåtur –og aller helst i frost og solskinsvejr, er der noget bedre?
Men ind til det forhåbentlig meget snart, bliver til virkelighed, så har jeg hygget mig med en gammel video fra den gang der var rigtig sne og Flica og Cody stadig var i fuld vigør
Jeg har dog ikke turdet at forsøge mig uden for haven, siden det gik galt i går, jeg syntes at det var vigtigere at Chivas fik nogle succesoplevelser med øvelserne, som han kan have i baghovdet i morgen, frem for at øge sværhedsgraden.
Men jeg syntes dælme at det er mange penge for en bog, men nu kommer der snart en lille ny vaps og forhåbentlig kommende lydighedsstjerne i huset, så nu måtte jeg hellere få taget mig sammen 
Lige nu har jeg mest lyst til bare at opgive, men jeg må jo prøve at gå ud igen lidt senere i dag og se om vi kan få rettet bare lidt op på det igen -selvom jeg nu, nok ikke lige skal regne med at det kommer til at lykkedes os at få forbedret vores point i fra prøven i Brørup, synderligt 
Tempoet var dog i den noget langsommere ende, fordi han stadig ikke føler sig helt sikker på den øvelse, men det forgik direkte og helt uden uro eller ”spørgsmål” fra Chivas, om det nu også var det rigtige han gjorde 
Både Koda og Tallic fra A kuldet skal nemlig op i LP1 og Koda skal også op i Rally begynder klassen, på torsdag, Så jeg er sikker på at der bliver nok glæde sig over, selvom Chivas og jeg selv nok ikke kommer til at bidrage med noget storslået resultat. 
Det var en rigtig god dag, Chivas blev meeeget forelsket i en fin Stabyhoun tæve, han holdt dog fin fokus på mig og arbejdet når vi lavede noget, men så snart vi slappede af kunne han ligge og holde nogle lange pive/hyle koncerter så snart Asta var i nærheden, hun var dog temmelig kold og fandt ikke Chivas’ forsøg på at komme nær hendes bagdel, helt så smigrende som de ellers garanteret var tiltænkt fra Chivas’ side 
Så han måtte nøjes med at lige og pive og kigge forelsket på hende.
Flica og Cody har selvfølgelig også prøvesmagt og godkendt mit kolonariske projekt, som bestod af: 1 dåse Tun i vand (drænet), 1 æg og ca. 1 spsk. Mayonaise det blev rørt sammen og puttet i en fryse pose hvor i jeg klippede et lille hul i hjørnet og pressede tunblandingen ud i et par lange pølser på en bageplade med bagepapir, hvorefter de blev bagt/tørret i oven, først en halv time ved 125 grader varmluft og derefter endnu en halv time ved 50 grader varmluft. Da de var kølet lidt af skar jeg pølserne i passende stykker, og så smed jeg lige de afskårede stykker på bagepladen igen og gav dem 15 minutter mere ved 50 grader varmluft. De færdige godbidder krummer ikke og de fedter næsten heller ikke 
I går var jeg ved lægen, som kunne fortælle mig at det er influenza, hvilket undre mig noget for jeg plejer ellers at være døden nær (når jeg selv skal sige det 
), når jeg har influenza og det er jeg (heldigvis!) ikke nu. Men irriterende er det i hvert fald, især fordi jeg ikke er så syg at jeg kan sove det meste af tiden væk, men jeg er heller ikke så rask at jeg kan fortage mig noget særligt, så jeg er ved at være temmelig rastløs efterhånden.
) Men han bliver skuffet hver gang, den lille stakkel, det er snart ikke til at holde ud mere så jeg håber virkelig at det influenza halløj er ved at være på retur! Selv de to gamle er begyndt at være lidt rastløse, selvom de jo ellers ikke er så aktive som Chivas til hverdag, men nu hvor alle aktivitet har været skåret ned til et minimum i 1½ uge, syntes Flica og Cody heller ikke at det er sjovt mere 
